Galleri
Her kan du se billeder fra nogle af de aktiviteter, som klubben har afholdt og deltaget i.
Forsidearkiv
Juleafslutning 2010
Så blev det den 16. december og derfor årets sidste træningsaften. På børneholdet blev der varmet op med forskellige lege, og efterfølgende blev børnene delt op i grupper, som hver især fik en stak tatami'er, og så skulle der bygges huse og borge! Der blev vist stor kreativitet fra alle grupper, men Amandas hold endte med at løbe med af sejren, og Benjamin og Andreas fik bygget en mur rundt om Marie-louise! På voksenholdet blev der trænet tanto-dori og idori (knivselvforsvar og siddende forsvar), og så blev der sluttet af med en test til tjekke den fysiske form og smidighed. God jul og godt nytår til alle fra klubben! Se billeder fra afslutningen her.
Graduering
Julen og sæsonafslutningen nærmer sig, og derfor blev der afholdt graduering tirsdag den 14. december. Her skulle mere end 40 elever fra Rødovre Karate Skole til bælteprøve - og vise alle de mange teknikker, som er blevet flittigt trænet og trænet gennem hele sæsonen. Alle var meget velforberedte, og det betød at alle bestod deres graduering, hvilket ikke sker så ofte. Det er vi naturligvis glade for i klubben, og fra chefinstruktøren skal lyde stor ros til alle instruktørerne, som har løftet opgaven med at instruere klubbens elever på en yderst tilfredsstillende måde. Tillykke til alle med deres nye bæltefarve!
![]() | ![]() | |
| Christopher og Jannick udfører ippon-kumite jodan nr. 3 | Rebecca og Amanda udfører henka-kumite nr. 2 |
Vinterlejr
I weekenden 3.-5. december drog 23 friske karateudøvere til Herrljunga i Sverige for at deltage i den årlige vinterlejr, der instrueres af sensei Shingo Ohgami, 8. dan Wadokai. I alt var der ca. 150 deltagere, der kom fra bl.a. Schweiz, England, Finland og så naturligvis Sverige.
Lejren bød på masser af træning, hvor mange fik lært nye teknikker, og endnu engang viste vi hinanden, hvor godt et sammenhold, der er i Rødovre Karate Skole. Desværre blev Jonas syg under lejren, men kæmpede sig alligevel igennem fredagens og lørdagens træningspas, men måtte sidde over søndag, hvor han sørgede for lidt billeder af træningen - alle billederne kan ses her.

Deltagere fra Rødovre, Silkeborg og Tilst på vinterlejren sammen med Ohgami sensei
Den 27. november trodsede 6 kæmpere, 3 forældre, 1 coach og 1 dommer snemasserne og drog afsted til Gjern til Julecup. Dagen bød på en masse gode kampe, og trods en enkelt kæmper måtte en tur på skadestuen, hvor lægerne dog beroligende konstaterede, at ingen skade var sket, havde alle en god dag. Se billeder fra dagen her.

Snedækkede træer på vejen til Gjern
Den 6. november afholdtes der klubmesterskab i Rødovre Karate Skole. Der var mødt rigtig mange kæmpere, venner og familie op og alle bidrog til en rigtig god dag med masser af gode kampe, teknikker, hygge og sjov.
I kata blev der kæmpet efter cup-systemet (vind-eller-forsvind) hos både børn og voksne. I børnenes kumite blev der kæmpet alle mod alle i to puljer, og herefter mødtes vinderne i kampen om guld, mens puljernes næstbedste kæmpere mødtes i kampen om bronze. Hos de voksne var der en enkelt pulje hvor alle kæmpede mod alle, og til sidst afholdtes finalekampe om 1., 2. og 3. plads.
Også i år uddeltes en tekniker- og fighterpokal, og førstnævnte gik til Katja Nielsen, som demonstrerede rigtig megen variation og dynamik i sine teknikker. Fighterpokalen gik til Maria Katsimigas, der til trods for sin placering i en pulje med meget større modstandere, blev ved at angribe og presse sine modstandere. Stor ros for den flotte indsats til både Katja og Maria, mens også til alle øvrige deltagere, der viste, at vi har rigtig mange dygtige elever i klubben! De øvrige resultater fra dagen blev:
| Kata, Børn | |
| 1. Jannick S. Vejen 2. Katja Nielsen (tv.) 3. Tobias Walthing (th.) | ![]() |
| Kumite, børn | |
| 1. Bertram Tost 2. Ayla Aamir (tv.) 3. Jens Ulrich Diamant (th.) | ![]() |
| Kata, voksne | |
| 1. Andreas Katsimigas 2. Mikkel Hjorth (tv.) 3. Palvisha Aamir (th.) | ![]() |
| Kumite, voksne | |
| 1. Benjamin Hvorslev 2. Mads Bøllund (tv.) 3. Peter Pamvig (th.) | ![]() |
| Tekniker- og fighterpokalen | |
| Tekniker: Katja Nielsen (tv.) Fighter: Maria Katsimigas | ![]() |
7 deltagere til Halloween Cup
Den 30. oktober tog 7 af klubbens kæmpere til Halloween Cup i Viborg. Her var der puljer for både begyndere og øvede. Gustav, Casper og Mathias deltog for første gang i et stævne, og selvom ikke alle vandt deres kampe, var der masser af god teknik og ånd at bygge videre på. Katja, Jens og Jannick deltog i puljer for de øvede og fik alle tre nogle gode kampe, mens Bertram vandt alle sine kampe overlegent med cifrene 7-4, 9-1, 7-2 og 4-0. Bertram har deltaget i rigtig mange stævner, og kan nu begynde at høste frugten af det hårde arbejde, det er at blive bedre til konkurrencekarate. Billeder fra dagen kan ses her.

Deltagerne ved Halloween Cup 2010
I dagene 20.-21. august havde Rødovre Karate Skole 4 teenagere afsted på unglederkursus i midtjylland. Det var Jens, Bertram, Marie-Louise og Andreas, der sammen med ca. 15 andre unge karateudøvere i bedste B.S.-stil skulle ud i naturen og løse en række opgaver, bl.a. skulle der bygges bivuak, overnattes i naturen og meget mere. En foto-kollage fra turen kan ses her.

På turen skulle der både bygges og søsættes en tømmerflåde
Den 11. juni afsluttede klubben sæsonen med en sommerfest på Rødovregaard for alle medlemmer, forældre og søskende. Over 50 mødte op var med til at gøre aftenen hyggelig og sjov. Der blev grillet og kæmpet iført sumodragter, og klubbens vandrepokal - der tildeles til det medlem, som har forbedret sig på flest områder inden for det seneste år - blev uddelt. Her var der flere kandidater, men valget faldt på Josephine Andersen, der udover at være danmarkshistoriens yngste sortbælte indenfor stilarten også har taget et stort ansvar med at instruere børneholdet og afholde kamptræninger. Tillykke til Josephine fra hele klubben!
35 nye bæltefarver i Rødovre Karate Skole
Den 8. juni blev der afholdt graduering i klubben, og her var 35 udøvere på gulvet. Alle 35 bestod prøven, hvilket ikke bare er en tilfredsstillelse for udøverne, men i høj grad også for instruktørteamet, som kan glæde sig over de mange dygtige medlemmer, der er i Rødovre Karate Skole.

Sacharias varmer op til graderingen
Lejr i Floda
I weekenden den 28.-30. maj var Rødovre Karate Skole af sted 9 deltagere på den årlige gradueringslejr, der afholdes af Hado Catic, 6. dan Wadokai. Klubbens deltagere havde en rigtig god tur, og Hado Sensei sørgede rigtig godt for os. Blandt instruktørerne var - udover Hado Sensei - Shingo Ohgami, 8. dan Wadokai, Carl-Sixten Ullgren, 6. dan Wadokai samt Bengt Sundström, 3. dan Wadokai. Hado Senseis to børn voksne børn, Melissa og Michael (begge 3. dan Wadokai) deltog naturligvis også i instruktionen. Billeder fra turen kan ses her.

Gruppebillede af lejrens deltagere
Jiu jitsu-aften med Per Jensen fra Yawara
Den 11. maj havde klubben besøg af Per Jensen, som er chefinstruktør i Yawara - Rødovre Jiu-jitsu klub. Per underviste i selvforsvar og gulvkamp og kastede ivrigt rundt med klubbens sortbælter. Tak til Per for en rigtig god aften! Billeder fra aftenen kan ses her.
Guld og bronze til Forårsmesterskaber i Hammel
Lørdag den 8. maj deltog Rødovre Karate Skole med tre kæmpere til forårsmesterskaberne i Hammel. Her blev det til guld til Bjørk Paamand i klassen kvinder +18 år, mens Maria Katsimigas vandt bronze i klassen piger 14-15 år, selvom hun kun lige er fyldt 13. Stort tillykke til begge kæmpere fra hele klubben! Videoer fra dagen kan ses her - læs artiklen fra lokalvisen FavrskovPosten her.

Maria Katsimigas (tv.) og Bjørk Paamand
Hyttetur på Djursland
I St. Bededagsferien deltog Rødovre Karate Skole med 10 deltagere på TST Karate Skoles årlige hyttetur til Strandsborg på Djursland. Lejrens chefinstruktør var svenskeren Thomas Tössbrant, 5. dan Wadakai. Instruktionen var i top og klubbens deltagere fik en masse karate med hjem sammen med en rigtig god social oplevelse. Billeder fra turen kan ses her.

Rødovres deltagere fotograferet på stranden tæt på hytten
Påskelejr i Herrljunga
Den 9.-11. april var klubben afsted med 10 deltagere til den årlige påskelejr i Sverige. Alle havde en rigtig god og lærerig tur, og der blev hygget med karatefolk fra mange andre klubber - deriblandt deltagere fra Århus, Hammel og Silkeborg. Billeder fra turen kan ses her.

De danske deltagere på lejren
Hado Catic seminar
Rødovre Karate Skole havde i weekenden 5.-7. februar besøg fra Sverige af Hado Catic, 6.dan og Michael og Melissa Catic, begge 3. dan. Omkring 60 karateudøvere fra 7 klubber deltog i seminaret, der blev afholdt på Valhøj Skole. Billeder fra weekenden kan ses her - læs klubbens egen artikel om seminaret her, og læs om Hammel Karate Klubs oplevelse her.

Deltagerne ved seminaret
Rødovre Karate Skole deltog med 17 deltagere på den årlige vinterlejr i Herrljunga den 4.-6. december. På lejren er der tradition for at nye sortbælter får overrakt deres Dan-licens af lejrens chefinstruktør, Shingo Ohgami. Klubbens nyeste sortbælte fik traditionen tro overrrakt sit diplom på lejren efter en flot graduering i påsken. Billeder fra turen kan ses her.

Josephine Andersen får overrakt sin Dan-licens af Shingo Ohgami, 8. dan.
Nissecup
Klubben havde 6 deltagere med til årets Nissecup i Randers, som er et holdstævne for børn, hvor deltagerne bliver blandet på tværs af klubberne. Her blev det til guld til Bertram Tost i klassen øvede drenge, mens Joshua Hammerich vandt sølv i klassen let øvede drenge. Maria Katsimigas vandt bronze mit sit hold i klassen for de øvede piger. Billeder fra dagen kan ses her.

Deltagerne ved Nissecup
Klubmesterskab
Den 25. oktober var dagen for årets klubmesterskab, hvor 20 kæmpere var mødt op for at dyste om titlen som klubmester i kata og kumite. Der var to kategorier for børn, en pulje med graderne 8. - 7. kyu mon, en med de øvrige grader samt en samlet pulje for voksne. Der blev kæmpet både i kata og kumite, med mange gode kampe og godt humør. En masse forældre, søskende og bekendte var mødt op, og var med til at gøre det til en hyggelig og sjov dag. Vinderne i de enkelte puljer blev:
|
![]() Peter med teknikerpokalen | ||||||||||
| |||||||||||
| |||||||||||
Pokalen for dagens bedste tekniker gik til Peter Pamvig. Se billeder fra dagen her.
1 x guld og 2 x sølv til Wado Cup i Ålborg
Lørdag den 17. oktober tog Sam Salah og Torsten Daugaard til Ålborg for at deltage i Wado cup - en slags uofficielt stilartsmesterskab. I kumite vandt Sam guld i klassen mænd -75 kg, mens Torsten tog sølv i klassen mænd +85 kg. I kata stillede kun Torsten op, og her blev til det sølv.

Sam (th.) og Torsten efter stævnet
Guld og sølv til Jyske Mesterskaber under DAI
Lørdag den 5. september deltog Sofie Friedrich og Torsten Daugaard i Jyske Mesterskaber i Viborg. Her blev til det guld til Sofie i klassen piger under 18 år, + 57 kg, mens Torsten tog sølv i klassen mænd, + 80 kg.

Sofie og Torsten efter stævnet
| Sommerafslutning Den 12. juni afholdte vi sommerfest, hvor vi havde en hyggelig aften på Rødovregård. Selvom vejret var dårligt, mødte rigtig mange op og vi havde en hyggelig aften. Billederne fra aftenen kan ses her. Til festen uddeltes klubbens vandrepokal, som gives til et medlem, som har ydet en specielt god indsats gennem den forgangne sæson - dvs. efterår 2008 - forår 2009. Klubbens instruktører lod valget falde på Mads Bøllund Andersen, som gennem det sidste år har ydet en stabil, koncentreret indsats, udviklet sig på konkurrencefronten, og i det hele taget har lagt mange kræfter i at blive bedre. Stort tillykke til Mads fra hele klubben! |
![]() Mads med pokalen |
I pinsen havde Rødovre Karate Skole 6 deltagere med til Hado Catics årlige gradueringslejr i Olofstorp. Lejren bød på masser af god træning, opvisning med deltagelse fra Bjørk og Torsten, som også blev inviteret med til at sidde i gradueringspanelet på lejren. Se billeder fra turen her.

Deltagerne på lejren - sammen med Hado sensei og hans børn Melissa og Michael
Billeder fra TST hytteturen
I St. Bededagsferien havde klubben 11 deltagere af sted på hyttetur på Djursland med andre Wado-klubber - se billeder fra turen her.
Fire medaljer til DAI's forbundsmesterskaber
Den 2. maj deltog klubben med fem kæmpere til DAI's forbundsmesterskaber. Det blev til guld til Josephine Andersen (piger -18 år) og Sam Salah (mænd +18 år), og sølv til Bjørk Paamand (kvinder +18 år) og bronze til Sofie Friedrich (piger -18 år). Stort tillykke til alle fire fra klubben.

Klubbens deltagere ved FM 2009
Danmarks yngste sortbælte nogensinde!
På dette års påskelejr i Sverige bestod Josephine Andersen til graden 1. dan Wadokai, som er sort bælte. Josephine er den yngste nogensinde indenfor for Wadokai, som er den stilart, vi træner, der har opnået sort bælte.
Gradueringspanelet blev ledet af Shingo Ohgami, 7.dan med deltagelse fra Daniel Humbel, 6. dan og Hado Catic, Thomas Tössbrandt, Karl-Sixten Ullgren og Ulf Klar - alle 5. dan. Mange fra klubben var taget med til Sverige - både for bakke Josephine op, men også for at deltage i lejren, som er en årligt tilbagevendende begivenhed. Se billeder fra turen her. STORT tillykke til Josephine fra hele klubben!

Josephine iført sort bælte for første gang
Medaljehøst ved holdstævne i Randers
| Den 14. marts tog klubben til Randers for at deltage i børneholdstævne. Emil Larsens hold vandt guld, mens de hold, hvor henholdvis Maria Katsimigas og Bertram Tost var på, vandt sølv. Annelise Garrisons hold vandt bronze. Derudover fik Emil Larsen tildelt teknikerpokalen for stævnets bedste tekniker blandt drengene. Stort tillykke til alle fra klubben! Se billeder fra dagen her. | ![]() |
| Fine resultater ved DM Ved de officielle danske mesterskaber i karate den 7. marts, tog Rødovre Karate Skole del i medaljerne: Sofie Friedrich vandt sølv i kumite for juniorer (16-17 år), men Bjørk Paamand tog bronze i senior kvinder +68 kg og Sam Salah vandt bronze i klassen seniorer -75 kg. Stort tillykke til alle tre fra klubben! |
Igen i år havde Rødovre Karate Skole fornøjelsen af at afholde seminar med Hado Catic, 5. dan Wadokai i weekenden 27. februar - 1. marts. Hado havde sin søn Michael med, som bl.a. er 2 gange europamester i kata, og blev nummer 3 i kata til verdensmesterskaberne i Japan.
Læs artikel om Hammel Karate Klubs oplevelse her, og se billeder fra weekenden her.

Deltagerne ved seminaret
Guld, 2 x sølv og bronze til Nissecup i Randers
Den 29. november deltog klubben i Nissecup i Randers, som er et holdstævne for børn i alderen 6-14 år. Man kommer på et blandet hold med deltagere fra andre klubber, og så kæmpes der mod andre hold. Det gik rigtig godt for vores deltagere, Marie-Louise Justesen vandt guld i klassen øvede piger, mens Annelise Garrison vandt sølv i samme klasse.
Mikkel Nielsen vandt sølv i gruppen let øvede drenge, og Caroline Nielsen vandt bronze i klassen let øvede piger. Stort tillykke fra klubben med de flotte resultater! Billeder fra dagen kan ses her.
Guld og sølv til Tenshinkan Cup
Den 1. november deltog klubben i Tenshinkan Cup i Ulfborg. Fem var draget afsted for at konkurrere og efter mange flotte kampe, måtte tre af vores kæmpere se sig slået ud, mens to kom hjem med medaljer: Sofie Friedrich vandt guld i åben klasse +65 kg og Ayla Saleemi vandt sølv i klassen piger 9-10 år. Stort tillykke fra klubben med de flotte resultater! Se billeder fra dagen her.


Ayla med sølv om halsen (tv.) og Sofie med guld (th.)
Se billeder fra dagen her.
Klubmesterskab 2008
Den 4. oktober var der klubmesterskab i Rødovre Karate Skole. Deltagerne var delt ind i forskelllige grupper: En for voksne med kumite og kata, og to grupper for kumite børn: let øvede og øvede samt en samlet katagruppe. Der blev kæmpet alle mod alle i kumite, så alle fik mange kampe. Billeder fra dagen findes her.
Øjebliksbillede fra klubmesterskabet
Resultaterne i de forskellige puljer blev:
| Børn kata | Børn kumite | Børn kumite (øvede) |
| 1. Marie-Louise Justesen | 1. Napa Haider | 1. Stephanie Smith |
| 2. Anja Hjorth | 2. Ayla Saleemi | 2. Andreas Katsimigas |
| 2. Bertram Tost | 3. Simon Schwaner | 3. Maria Katsimigas |
| Voksne kata | Voksne kumite |
| 1. Sofie Friedrich | 1. Peter Pamvig |
| 2. Mikkel Hjorth | 2. Josephine Andersen |
| 2. Josephine Andersen | 3. Mikkel Hjorth |
Én guld, to sølv
Lørdag den 20. September var vi til stilartsstævne i Hammel. Fire stillede op og det var Bertram Tost og Andreas Katsimigas i klassen drenge 10 - 13 år, og Maria Katsimigas og Marie-Louise Justesen i klassen piger 10-13 år.
Bertram vandt temmelig ubesværet alle sine kampe frem mod finalen med en række flotte cirkelspark til maven og ben-arme kombinationsteknikker, men i finalen tabte han 3-2 til en fyr, der var to hoveder højere end ham selv, og vandt en rigtig flot sølvmedalje.

Bertram (rød kæmper) i aktion
Maria imponerede i alle sine kampe med hurtige cirkelspark til hovedet, som hun flot kamuflerede bag sine stødteknikker, og vandt hurtigt alle sine kampe på point og var klar til finalen. Marie-Louise kæmpede sig sikkert frem til finalen med gode stødkombinationer, der gang på gang blottede modstanderens mave. I finalen mødte Marie-Louise og Maria hinanden, og her trak Marie-Louise det længste strå og kunne tage hjem med guld om halsen, mens Maria vandt sølv.
Billederne fra en rigtig god dag kan ses her.
Sommerfest
Den 13. september holdte klubben sommerfest. Rigtig mange var mødt op, og vi fik en rigtig god og hyggelig dag sammen. Se billeder fra dagen her.
Sommerafslutning
Den sidste træningsaften inden ferien afsluttes traditionen tro med, at klubbens vandrepokal deles ud til et medlem, som har ydet en specielt god indsats gennem den forgangne sæson - dvs. efterår 2007 - forår 2008. Klubbens instruktører lod valget falde på Palvisha Saleemi, som gennem det sidste år har ydet en stabil, koncentreret indsats, udviklet sig på konkurrencefronten, og i det hele taget har lagt mange kræfter i at blive bedre. Tillykke til Palvisha fra hele klubben!

Torsten overrækker Palvisha pokalen
Lejr i Lerum
Den sidste weekend i maj bød på lejr i Lerum i Sverige. Lejren arrangereres af Hado Catic, 5 .dan, som tidligere har været nede at gæsteinstruere i Rødovre. Hado sensei havde inviteret Torsten Daugaard som gæst på lejren, og en enkelt deltager fra Rødovre, Bertram, valgte at gøre Torsten følgeskab. Lejren er klubben i Lerums årlige gradueringslejr, og Torsten blev inviteret med til at graduere Hados elever på lejren. Begge deltagere fik rigtig meget ud af lejren, som bød på teknisk træning af høj kvalitet og socialt samvær af mindst lige så høj karakter. Billeder fra turen kan ses her.

Gruppebillede fra fredag aften, hvor Shingo Ohgami, 7. dan var gæsteinstruktør
På hyttetur med TST Karate Skole
Den 23.-25. maj tog en gruppe på otte afsted for at deltage i TST's årlige hyttetur på Djursland. Udover TST og os selv var der deltagere fra Hammel Karate Klub. Thomas Tössbrandt, 5. dan, fra Svensk Wadokai var gæsteinstruktør, og alle fik rigtig meget ud af turen - både teknisk og socialt. Se billeder fra turen her.

Simon ser ud til at nyde turen - billede fra morgenløbet
Masser af medaljer til Rødovre!
Lørdag den 17. maj afholdtes Wado Cup af Aalborg Karate Skole, et mesterskab for klubber der træner Wado Ryu karate. Klubben sendte seks kæmpere afsted, og de høstede nogle rigtig gode resultater med hjem til klubben:
Palvisha Saleemi stillede op i klassen piger 12-13 år, og her vandt hun guld i kata og sølv i kumite. Stephanie Smith tog guld i kumite i klassen piger 10-11 år, og Ayla Saleemi vandt sølv. I samme alderklasse vandt Anja Hjorth guld i kata, mens Stephanie Smith vandt sølv. Hos kvinderne tog Bjørk Paamand guld i kata og sølv i kumite, men Sam Salah vandt guld i mænd -75 kg og bronze i åben klasse.

Stephanie (blå) i aktion til Wado Cup
Klubben ønsker tillykke med de flotte resultater! Se billeder fra dagen her.
Nye sortbælter!
På dette års påskelejr i Sverige blev Bjørk Kristin Paamand gradueret 2. dan Wadokai og Torsten Land Daugaard 3. dan Wadokai. Gradueringspanelet blev ledet af Shingo Ohgami, 7.dan Wadokai, med hjælp fra 1 person med 6. dan og fem med 5. dan. Billeder fra lejren og gradueringen kan ses her.
Flere guldmeldaljer til Rødovre Karate Skole
Den 1. marts deltog vi med fire kæmpere til børneholdstævne i Randers. Stephanie Smith vandt alle sine kampe med sit hold, og vandt derfor guld i klassen for øvede piger, mens Maria Katsimigas vandt bronze i samme klasse. Annelise Garrison vandt ligesom til Nissecup guld i klassen for let øvede piger.
Maria fik tillige pokalen for stævnets bedste tekniker blandt pigerne. Alt i alt et rigtigt godt resultat for klubben. Se billeder fra turen her.

Maria (rød) i aktion under stævnet
Officialkursus
Forberedelserne til Oushi Cup er i gang, lørdag den 15. marts afholdte vi et officialkursus for de medlemmer og forældre, som skal hjælpe til ved vores børnestævne, Oushi Cup. Tak til de mange, som mødte op og var med - også en stor tak de børn, som stillede op og kæmpede, og gjorde det muligt at prøve at være official i praksis. Du kan se nogle billeder fra dagen her.

Stemningsbillede fra officialkursus
Seminar med Hado Catic
I weekenden 17.-19. februar afholdte Rødovre Karate Skole seminar med Hado Catic, 5. dan Wadokai samt dennes datter Melissa, 3. dan Wadokai. Seminaret havde stor tilslutning fra de inviterede klubber, og alle nød godt af Hado Senseis pædagogiske instruktionsform. Alle i Rødovre Karate Skole havde en rigtig god weekend. Se billeder fra seminaret her.
Fem medajler til Nissecup i Randers
Lørdag den 1. december tog klubben afsted til Randers for at deltage i den årlige Nissecup. Her vandt Mikkel Hjorth guld i klassen øvede drenge, Bertram Tost vandt guld hos de let øvede drenge, og Annelise Garrison vandt guld i pigernes klasse. Jens Ulrich Diamant vandt bronze med sit hold i klassen let øvede drenge, og Anja Hjorth vandt bronze i pigernes klasse og fik tillige pokalen for bedste tekniker blandt pigerne. Alt i alt tre guldmeldaljer, to bronze og pokalen for bedste tekniker. Se billeder fra dagen her.

Deltagerne ved Nissecup 2007
Fire medaljer til Tenshinkan Cup
Lørdag den 3. november tog klubben afsted til Ulfborg med syv kæmpere. I klassen piger 10-11 år mødtes Stephanie Smith og Maria Katsimigas, og her vandt Stephanie guldet, mens Maria fik sølv. Marias Storebror Andreas stillede op i klassen drenge 12 år, og her kæmpede han sig frem til finalen, hvor han vandt sølv. Det blev også til en bronzemedalje til Sofie Friedrich i klassen +15 år, +65 kg.
Stævnets dommere udvalgte den, de mente var stævnets bedste fighter, og her valgte de Maria, som så både vandt sølv og fighterpokalen. Se billeder fra dagen her.
Bronze ved Shotokan Cup
Den 27. oktober vandt Sofie Friedrich bronze ved Shotokan Cup i klassen piger 14-15 år.

Sofie med sin bronzemedalje
Sølvmedalje ved DM
Den 6. oktober vandt Josephine Andersen sølv i kadet-klassen ved Dansk Karate Forbunds Danmarksmesterskaber.

Josephine med sin sølvmedalje
Guld og bronze til Sydhavscup
Den 29. september deltog klubben i Sydhavscup, og her vandt Maria Katsimigas guld i klassen piger 10-11 år. Maria dannede sammen med Stephanie Smith og Marie-Louise Justesen et hold, og her vandt pigerne bronze i holdkamp for de 10-13 årige. Se billeder fra dagen her.

Fra venstre: Stephanie, Marie-Louise og Maria
Fem teenagere på unglederkursus
I weekenden den 24.-25. august var fem teeenagere fra klubben på unglederkursus i Viborg. Kurset var arrangeret af DAI, og alle havde en god oplevelse.
Deltagerne på unglederkursus


























