Klubmesterskab – 2016

 

Så er det igen tid til at afholde klubmesterskab i Rødovre Karateskole. Mesterskabet afholdes lørdag d. 12. november kl. 9:00 – 17:00 i dojo’en.

 

Forældre og søskende er meget velkomne til at tage med for at kigge på.

 

Praktisk information

 

Deltagelse: Alle medlemmer kan deltage i både kumite (kamp) og kata. Fra instruktørernes side er der en forventning om, at man stiller op i mindst en af delene, men vi ser gerne at alle stiller op i begge dele.

 

Deltagerne vil blive opdelt i voksne og børn, og børnegruppen vil blive delt i to grupper på baggrund af alder, grad og niveau – så mindre øvede møder mindre øvede, og øvede møder øvede.

 

Pris og tilmelding: Selve arrangementet er gratis for deltagerne og tilskuerne. Det eneste man selv skal medbringe er mad og drikke til dagen. Seneste frist for tilmelding er tirsdag d. 8. november her på hjemmesiden.

 

Har man ikke har lyst til at være med, må man gerne komme alligevel.

 

Udstyr: Stiller man op i kumite må man gerne tage sit eget kampudstyr med (handsker, benskinner, fødder osv.) – har man ikke noget kampudstyr, kan man låne i klubben.

 

Man SKAL have sin egen tandbeskytter med, og disse kan købes i klubben til 40 kr. Har du ikke en tandbeskytter, får du ikke lov at stille op.

Det er for sent at købe en tandbeskytter på dagen, da den skal formes i varmt vand – sørg derfor for at købe en snarest – det gælder din egen sikkerhed. Skridtbeskytter er frivilligt, og kan købes i klubben til 150 kr.

 

Hjælp på selve dagen: Vi brug for hjælp til det praktiske – har du som forælder eller søskende lyst til at give en hånd med, så skriv det i kommentarfeltet i forbindelse med tilmelding.

 

Hvis man ønsker at spørge om noget, kan Mads eller Bertram kontaktes på mads@roedovrekarateskole.dk eller bertram@roedovrekarateskole.dk eller til træning.

 

Print information

 

Se billeder fra Klubmesterskab – 2015

Nyhedsbrev